24. juli 2009
Hvalpene har i dag fået den 2. ormekur, og så skal de have den sidste når de er 7 uger.
Vi havde i dag alle hvalpene ude i hvalpegården på en gang. Vi prøver når vejret tillader det, at få dem ud hver dag.
Her til aften havde vi Giogio, Gaston og Goucho i stuen. Det er mest for Fabian's skyld at vi ikke tog hele banden ned. Han har lidt nemmere ved at finde ud af det, når der ikke er så mange.
De 3 drenge var godt nok på opdagelse og det hele foregik med høj haleføring. Til sidst blev de så modige at de begyndte at spille op til leg med Fabian. Det er tydeligt at han bedste kan overskue 3 frembrusende hvalpe fremfor 6 stk.
Paprika har også bedre plads til at lege og opdrage på de 3 i stuen fremfor i hvalperummet. Og hun fik også fortalt dem at man ikke bare hiver i patterne
I morgen er det pigernes tur til at komme i stuen. Derefter regner vi med at Fabian og Paprika samme kan klare de 6 rødder.